For at bruge vores apps og konfigurationer skal du først tilmelde dig en ExpressVPN-konto.
Denne vejledning viser dig, hvordan du konfigurerer ExpressVPN Aircove. Aircove er en højhastigheds-wi-fi 6-router, der tilbyder ExpressVPN-beskyttelse til enhver enhed i dit hjem.
Spring til…
1. Tænd for din Aircove router
2. Forbind din enhed til routeren
3. Fuldfør opsætningen
1. Tænd for din Aircove-router
Saml den todelte strømadapter. Slut den til din Aircove-router, og sæt den i en stikkontakt. Brug derefter det medfølgende Ethernet-kabel til at forbinde Aircoves internetport til dit modem eller eksisterende routers LAN-port.
Når du tænder for Aircove, starter den automatisk i løbet af ca. et minut.
Aircove understøtter også en række alternative konfigurationer:
- Modemrouter-kombination
- Kabelforbundet hus eller lejlighed
- Ethernetkontakt
- Mesh-netværk
- Wi-Fi-forstærker
- Flere ExpressVPN-routere
Brug for hjælp? Kontakt ExpressVPN’s supportteam for at få yderligere hjælp.
2. Forbind din enhed til Aircove
Forbind din enhed til Aircove ved hjælp af wi-fi eller Ethernet-kabel.
Android- og iOS-smartphones
Brug din smartphone til at scanne QR-koden i bunden af din Aircove for automatisk at forbinde din smartphone til Wi-Fi-netværket.
Alternativt kan du oprette forbindelse manuelt ved at søge efter Aircove wi-fi-netværket på din smartphone. Netværksnavnet vises som “Aircove-XXX”, hvor “XXX” er unikt for hver router. Du kan tjekke etiketten i bunden af din Aircove-router for at finde det fulde navn og adgangskoden.
Når den er valgt, bliver du bedt om at indtaste netværksadgangskoden.
PC og laptops
For wi-fi vises netværksnavnet som “Aircove-XXX”. Du kan tjekke etiketten i bunden af din Aircove-router for at finde det fulde navn og adgangskoden. Det kan tage et stykke tid, før routeren dukker op på listen over netværk.
Når den er valgt, bliver du bedt om at indtaste netværksadgangskoden. Du finder denne kode i bunden af din Aircove.
Brug for hjælp? Kontakt ExpressVPN’s supportteam for at få yderligere hjælp.
3. Fuldfør opsætningen
Indtast expressvpnrouter.com i adresselinjen af din webbrowser. Vælg Kom godt i gang.
Aircove vil herefter registrere din internetforbindelse. Hvis du bliver bedt om det, skal du indtaste det brugernavn og den adgangskode, som din internetudbyder gav dig. Vælg Forbind.
Bemærk! Hvis du oplever problemer med at oprette forbindelse til internettet, skal du muligvis aktivere “bridge-tilstand” på din internetudbyders modemrouter eller bruge dens “DMZ”-funktion. Få mere at vide
Indtast din ExpressVPN-aktiveringskode på den næste skærm. Hvis du ikke har den på dig, skal du vælge spørgsmålstegnet og følge vejledningerne, der viser dig, hvordan du får den.
Indsæt derefter aktiveringskoden og vælg Log på ExpressVPN.
Vælg derefter, om du vil dele anonymiserede data for at hjælpe med at forbedre ExpressVPN-produkter. Vælg enten OK eller Nej tak for at fortsætte.
På den næste skærm kan du navngive dit wi-fi-netværk. Indtast et nyt navn og en ny adgangskode, og vælg derefter Fortsæt.
Opret derefter en adgangskode for at få adgang til dit Aircove-dashboard og vælg Fortsæt.
Nu vil din Aircove automatisk installere alle tilgængelige opdateringer.
Bagefter bliver du bedt om at oprette forbindelse til dit nye wi-fi-netværk ved hjælp af de loginoplysninger, du oprettede tidligere.
Tillykke, du har nu konfigureret din ExpressVPN Aircove.
Brug for hjælp? Kontakt ExpressVPN’s supportteam for at få yderligere hjælp.